Revser United-stjerne: 'Han skal væk'
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Tiden er inde til, at Marcus Rashford bør finde sig en anden klub end Manchester United.
Sådan lyder meldingen fra klublegenden Roy Keane.
LÆS OGSÅ: Revser pinlig City-stjerne efter Højlund-sammenstød
27-årige Rashford har haft nogle svære måneder det seneste halvandet år, og tidligere på ugen var der forlydender om, at klubben ønsker at skille sig af med ham, så den nyansatte cheftræner, Ruben Amorim, kan få midler til at sætte sit eget hold.
Amorim vakte opsigt, da han søndag valgte at vrage Rashford til søndagens Manchester-derby mod Manchester City. Her hentydede han til, at det var hans dårlige præstationsniveau, der var årsagen bag.
– Vi forsøger at evaluere alt i forhold til træning, spillet, engagement med holdkammerater, og om de forbedrer deres holdkammerater. Alt er i spil, når vi analyserer og vælger spillere. Det er min udtagelse. Så simpelt.
– Jeg ønsker ikke at sende et budskab. Det er helt simpelt en evaluering, og de ved det. Spillerne er meget, meget smarte. Alle forstår min beslutning, og jeg er nødt til at vælge. Det er et simpelt valg.
– Konteksten er naturligvis vanskelig, for vi er nødt til at vinde kampe, og det er en besværlig situation nu. Jeg er opmærksom over for alt, måden man spiser, måden man tager tøj på til en kamp. Alt. Jeg foretager en evaluering, og så beslutter jeg mig, fortalte Amorim til Sky Sports forud for kampen.
Lokalavis melder dog om en anden årsag.
Roy Keane fortæller i Sky Sports-studiet, at Rashford bør finde sig en ny klub nu. Det vil være det bedste for alle parter, mener han.
– Et skifte for Marcus Rashford ville være godt for spilleren – en ny udfordring til ham. Han har været der længe. Når man kommer til en stor klub og ens attitude ikke er ordentlig – og det har den ikke været for nylig – så er det sommetider godt, at vejene skilles.
– Det er en stor beslutning (at udelade Rashford, red.). Han (Amorim, red.) har tydeligvis set noget, han ikke kan lide. Men for dem, som har set Manchester United for nylig, så er det ikke nogen stor overraskelse, for begge spillere har været dårlige. Han har sagt, at nu er nok nok.
LÆS OGSÅ: Ikke sket i 34 år: Amorim slår uønsket rekord i United-derby
– Det er en stor beslutning, men det kan jeg godt lide at se. Han har sat en markør, siger Roy Keane til Sky Sports ifølge Daily Mirror.