Rio Ferdinand ikke i tvivl: "Han er nødt til at forlade United"
På trods af, at Harry Maguire har haft problemer på klubplan, så har Englands landstræner, Gareth Southgate, aldrig mistet tilliden til Manchester United-anføreren.
Men Maguire bør søge væk fra De Røde Djævle til sommer.
Sådan lyder rådet fra den tidligere United-stopper Rio Ferdinand. Maguire kan nemlig ikke fortsætte som andenviolin i klubben og fortsætte med at spille fast på det engelske landshold, mener han.
LÆS OGSÅ: UEFA i kæmpe brøler
– Jeg mener, at han (Maguire, red.) er nødt til at forlade klubben. Hvis han vil genopfinde sin karriere, er han nødt til at skifte til sommer. Han kan ikke blive der og spille andenviolin, hvis han gerne vil fortsætte som engelsk landsholdsspiller og komme tilbage på sporet, siger Ferdinand til FIVEs YouTube-kanal.
Desuden kan Maguire muligvis se frem til yderligere konkurrence i midterforsvaret i den kommende sæson, hvis han vælger at blive.
I denne sæson har han mistet kampen til Raphaël Varane og Lisandro Martinez, men klubben skulle allerede have smidt et 'kolossalt bud' i retning af Kim Min-jae fra Napoli.
Den 26-årige stopper har været i forrygende form Diego Maradonas tidligere klub, som i denne sæson vandt det italienske mesterskab for første gang i 33 år.
LÆS OGSÅ: Efter dom: Nu har Ivan Toney udtalt sig
LÆS OGSÅ: Graham Potter i forhandlinger om nyt job