Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodri hyldes før Ballon d'Or: Jeg er allerede en vinder

Af Mikkel Wittorff Hollmann
13.09.2024 Kl. 08:53

I slutningen af oktober skal vinderen af fodboldens mest prestigefyldte individuelle pris findes.

Ballon d’Or.

Med i opløbet er Manchester Citys midtbanegeneral Rodri, der i sommer blev europamester med Spanien.

Rodri er flere steder regnet som en af de absolut største favoritter til at løbe med det grandiose trofæ – kun overgået af Real Madrids brasilianske stjernespiller Vinicius Júnior, der havde en strålende sæson sidste år, hvor han vandt både La Liga og Champions League med sin spanske klub.

Læs også: Han har alt: Solanke skamroser Liverpool-stjerne

I et stort interview med ESPN erkender Rodri, der kom til Manchester City i 2019 fra Atlético Madrid, at det ville være en drøm at vinde Ballon d’Or, men han betoner også, at han allerede nu får oplevelser med sig, han i den grad værdsætter.

– Men forestil dig. At være i en samtale, hvor mennesker, jeg møder på gaden siger til mig: Du kommer til at vinde Ballon d’Or – du fortjener det!

– For mig betyder det, at jeg allerede er en vinder af den grund. At der er mennesker, der mener, at jeg kan blive den bedste spiller i verden, og fortæller mig de ting, er for mig utroligt. Jeg havde aldrig drømt om det, siger Rodri til ESPN.

28-årige Rodri har i en årrække været blandt Pep Guardiolas absolut vigtigste spillere i Manchester City.

Læs også: Her falder der dom i City-sag

Holdet har igen i år lagt fornemt fra land i Premier League. De har således maksimumpoint efter de første tre runder.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce