Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodri i chokskifte?

Af Emil Plovgaard
20.04.2025 Kl. 20:12

Rodri vandt Ballon d’Or i 2024.

Annonce

Nu kan han være på vej væk fra Manchester City.

Det har været en forfærdelig sæson for spanieren, der har siddet på lazarettet i store dele af den, mens han har kunnet se sine holdkammerater kæmpe hårdt for at skaffe resultater – og ofte uden held.

Det er ikke sikkert, at han i næste sæson spiller for den engelske topklub. Ifølge en melding fra Cadena SER er Real Madrid nemlig begyndt at forberede sig på sommerens transfervindue, efter at klubben tidligere på ugen røg ud af Champions League.

Helt konkret leder man stadig efter den ideelle afløser for Toni Kroos, der indstillede karrieren sidste sommer, og som har efterladt et kæmpe hul på midtbanen. Her er Rodri udpeget som manden, der kan vende op og ned på lykken for Carlo Ancelottis mandskab.

Da Champions League-kampagnen nu er forbi for Real Madrid, ved klubben, hvad den præcist har at arbejde med, når det kommer til indtægtsstrømme og spillerbonusser. Derudover regner man med en betydelig indtægt via sommerens klub-VM.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Skifter Rodri til Real Madrid, er det ikke sikkert, at han får Carlo Ancelotti som træner. Den italienske taktiker er angiveligt tæt på at få sparket. Foto:  EPA/Chema Moya
Skifter Rodri til Real Madrid, er det ikke sikkert, at han får Carlo Ancelotti som træner. Den italienske taktiker er angiveligt tæt på at få sparket. Foto: EPA/Chema Moya

28-årige Rodri anses som drømmesigningen. Den Ballon d’Or-vindende midtbanespiller udfylder stadig en stor rolle hos The Cityzens, selvom han i øjeblikket er ved at komme sig over en grel knæskade.

På trods af hans betydning for Pep Guardiolas mandskab, og at hans kontrakt først udløber i 2027, føler Real Madrid sig overbevist om, at en handel kan lade sig gøre.

Det kan være en fordel for de spanske giganter, at man har Dani Carvajal på lønningslisten, for han er tæt knyttet til Rodri, da de to danner et stærkt venskab.

Den eneste bekymring, som Real Madrid har, er hvordan Rodri kommer sig over sin knæskade.

Selvom Rodri er det foretrukne transfermål for Los Blancos, er der også andre alternativer i spil. Eksempelvis overvåges Real Sociedads Martin Zubimendi, men det lyder i samme ombæring, at Arsenal har gjort betydelige fremskridt i jagten på den spanske EM-helt.

Du finder de seneste transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce