Romano bekræfter: Kyle Walker skifter klub
Efter syv og et halvt år hos Manchester City forlod Kyle Walker i januar i år klubben.
Det gjorde han for at skifte på en lejeaftale til AC Milan sæsonen ud.
Siden skiftet til den italienske storklub, har den engelske landsholdsspiller fået en blandet modtagelse, hvor han har leveret en række imponerende præstationer, selvom de bedste dage nok er bag ham.
Transfervinduet åbner igen til juni, og derfor har flere tilhængere sat spørgsmålstegn ved, hvor Kyle Walker spiller henne i næste sæson.
Og en ny opdatering fra den normalt velinformerede Fabrizio Romano afslører, hvad vi kan forvente os af den 34-årige englænder til sommer.
Da skiftet til San Siro blev bekræftet i vinterens transfervindue, fortalte Kyle Walker, at han havde taget beslutning om at forlade Manchester City for at få mere spilletid.
Siden skiftet er det blevet til 12 optrædener på tværs af samtlige turneringer, og han har været en bærende del af klubbens forsvar.
Den italienske storklub ønsker dog at vente med at træffe en beslutning om et eventuelt køb af Kyle Walker, indtil der er sat navn på en ny sportsdirektør.
Men uanset hvad der sker, så vender Kyle Walker ikke tilbage til Manchester City, lyder det fra Romano.
– Kapitlet mellem Manchester City og Kyle Walker vil være ovre til sommer, uanset hvad AC Milan beslutter sig for i fremtiden.
– Milan har en købsoption på Walker, men beslutningen vil påhvile en kommende direktør.
– Uanset hvad, så bliver Walker IKKE hos City, idet de henter en ny back til klubben, skriver Romano.
Ifølge flere forlydender, har AC Milan mulighed for at købe englænderen fri af kontrakten med Manchester City for sølle 37 millioner kroner.
Du finder de bedste transferrygter her.