Romano med U-vending: Bayern München kaprer United-handel
Manchester United har de seneste måneder haft et godt øje til Napoli-stjerner.
For mens de Røde Djævle ønsker bl.a. at se Victor Osimhen tørne ud som angriber på Old Trafford, så har man også øjnet Kim Min-jae.
Den sydkoreanske midtstopper har i den grad haft en andel i, at det lykkedes Napoli at hive Scudettoen i land i den netop overståede sæson efter 33 års mesterskabstørke.
Og han lignede også længe, at han var på vej til Old Trafford, hvor lokalavisen Il Mattino, der dækker Napoli tæt, kunne melde, at han ville blive ny Manchester United-spiller den 1. juli.
Dog er der en kæmpe U-vending under opsejling, da den 26-årige midtstopper nu er på vej til Bayern München.
Det melder den velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano på sin Twitter-profil.
– Forstår Bayern München har præsenteret deres projekt for Kim Min-jae i denne uge, og aftalen om de personlige vilkår er nu tæt på.
TOPHISTORIER LIGE NU