Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano med United-opdatering: 'De gør klar til angreb'

Af Jeppe Augustsen
05.08.2024 Kl. 10:16

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Manchester United vil på rov hos Bayern München.

Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui er på Erik ten Hags ønskeliste, og De Røde Djævle har allerede lukket aftalerne omkring de personlige vilkår.

Men de mangler at nå til enighed med Bayern München.

I fredags blev det meldt, at Manchester United havde afgivet et bud på Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui, men Erik ten Hag & Co. fik en overraskende tilbagemelding.

Det samlede bud blev nemlig afvist af den tyske klub.

Efter den melding er Fabrizio Romano ude med en ny opdatering på Manchester Uniteds transferjagt på Bayern München-duoen.

– Begge spillere vil til Manchester United. Det står ret klart. Nu er Manchester United klar til at gøre et nyt forsøg, siger Fabrizio Romano på Youtube og fortsætter:

– De har fortalt spillerne gennem deres agent, Rafaela Pimenta, at de gør klar til et nyt angreb.

– Aaron Wan-Bissakas exit er afgørende for at hente Noussair Mazraoui, og de har brug for at sælge flere spillere, men de vender tilbage (til Bayern München, red.). Det er den besked, der blev givet videre til agenten, lyder det fra Fabrizio Romano.

Chido Obi-Martin kan få vild Manchester United-debut

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce