Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo lagt for had

Af Morten Jørgensen
26.03.2025 Kl. 13:31

Man kan sagtens gå fra at være en af fodboldens bedste spillere nogensinde til at blive hadet af sine egne – det er Ronaldo et eksempel på. 

Annonce

Den tidligere brasilianske superstjerne er nemlig kommet i gevaldig modvind for sin ageren som klubpræsident for den spanske klub Real Valladolid. 

Tilbage i 2018 købte Ronaldo klubben, der straks kom på forsiden af aviser over hele verden, og begejstringen ville ingen ende tage på det tidspunkt i klubben. 

The Telegraph beskriver, hvordan der blev slået rekord i antallet af sæsonkortholdere på ingen tid, og der blev trykt masser trøjer med brasilianeren navn på. 

Euforien dalede dog langsomt, og nu er det blevet til et reelt had mod den tidligere topangriber og Ballon d’Or-vinder. 

Real Valladolid ligger til at rykke ned fra La Liga for tredje gang under Ronaldos ledelse, og fansene protesterer mod brasilianeren, som de vil have til at forsvinde fra klubben. 

Adskillige gange har masser af fans forladt stadion i pausen i ren protest, og fra fansene er der også en vrede over, at ejeren sjældent er til stede på stadion. 

I denne sæson har han således kun været på lægterne én gang, og i stedet har han blandt andet været til koncerter rundt omkring i verden. 

Samtidig er det også faldet fansene for brystet, hvordan han har udtalt, at han synes, at fodbold er kedeligt, og at han i stedet foretrækker at se tennis. 

Derfor er det heller ikke sikkert, at han har set nattens rivalopgør mellem Argentina og Brasilien.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce