Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo-ostemad og Ferguson klager: Et tilbageblik på opgøret i 2006

Af Jeppe Augustsen
08.11.2023 Kl. 10:36
Vi spoler tiden tilbage til 2006, hvor Manchester United tabte 0-1 i Parken.

Kan FC København gøre kunsten efter resultatet i 2006?

Det får vi svar på senere i aften, når FC København får besøg af Manchester United i Parken.

Senest Manchester United gæstede FC København måtte de gå tomhændet hjem. Tilbage i 2006 blev De Røde Djævle sendt hjem med et 0-1-nederlag i bagagen.

 

I denne artikel ser vi tilbage på det store resultat.

Startopstillingerne

Ser man på københavnernes startopstillinger, er det ret tydeligt, at det også var et stærkt mandskab. Det var en tid, hvor FC København var det klart bedste hold i Danmark.

Kigger man på Manchester Uniteds startellever vil der formentlig være et par navne, som ikke vil imponere alle. Men det var altså et rigtig godt hold, som samlet set havde vundet mange trofæer. 

En meget lige kamp

Som kampens resultat afspejler var det også en meget lige kamp, hvis man kigger på statistikkerne.

FC København havde fire skud inden for målrammen og fire skud forbi mål, mens Manchester United også havde fire skud inden for målrammen og seks forbi mål.

Københavnerne havde flere dødboldsmuligheder, hvor de havde syv hjørnespark, mens gæsterne havde to.

Begge mandskaber begik 15 frispark, og det resulterede i to gule kort – et til hvert mandskab. Brede Hangeland og Cristiano Ronaldo fik begge en ostemad.

"Du er nødt til at drømme stort"

Troede man virkelig i FC København på, at man kunne vinde over mægtige Manchester United? Ja. Det gjorde Ståle Solbakken hvert fald.

Efter kampen udtalte den daværende FCK-træner følgende:

– Jeg troede virkelig på, at vi kunne vinde. Du er nødt til at drømme stort… jeg vidste også, at vi ikke ville lukke mange mål ind på hjemmebane, alle hold der kommer her vil få svært ved at score mere end én gang, så hvis vi bare kunne score selv, så var point inden for rækkevidde. Så jeg er ikke voldsomt overrasket over at vi vandt. Men jeg ville nu heller ikke have sat alle mine penge på det inden kampen

Sir Alex Ferguson var ikke tilfreds med banen

– Vi kontrollerede det meste af kampen, men tabte. Sådan er fodbold, et enkelt hjørnespark afgjorde kampen. Det så ellers aldrig ud til, at de ville score, mens vi lignede et hold, der let ville køre sejren hjem.

– Banen var dårlig og svær at spille på. Vi er vant til Old Trafford, så selv om banerne kan se sådan ud i vinterhalvåret, så tog det os de første 20 minutter at vænne os til det. Vi havde nogle gode chancer i 2. halvleg, og jeg var sikker på, vi ville vinde. Men vi vidste også, at de er farlige på dødbolde.

Vil du gense højdepunkterne fra opgøret i 2006, så kan du se dem her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren

2. Eriksen griner af Neestrup-kommentar

3. United-legende: FCK-fans kan få Manchester United til at smuldre

4. Arsenal går i krig mod dommerne – de har en liste klar

2. PLBOLD kårer: Her er rundens hold for 11. spillerunde

Annonce