Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo slår fast: I denne klub var jeg mest glad

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.02.2025 Kl. 06:53

Cristiano Ronaldo har været mange år i fodboldens verden og vundet mange titler.

Den portugisiske stjernespiller slog sit navn fast i Manchester United, inden han tog turen videre til Real Madrid, hvor han tilbragte størstedelen af sin karriere.

Siden gik turen til Juventus, tilbage til Manchester United og efterfølgende drog Ronaldo så til Saudi-Arabien og Al-Nassr.

Men hvilken klub har efterladt det største aftryk hos den portugisiske verdensstjerne?

Det løfter han lidt af sløret for i et interview med journalisten Edu Aguirre.

– Jeg vil altid have Madrid i mit hjerte. Det var det hold, hvor jeg var mest glad.

– Jeg har gjort meget vigtige ting der, meget smukke ting, og det er derfor folk aldrig glemmer.

– Når du efterlader en arv og et aftryk, glemmer folk det ikke, siger Cristiano Ronaldo i interviewet med Edu Aguirre ifølge Fabrizio Romano.

I Real Madrid vandt Cristiano Ronaldo da også en hel del titler. Eksempelvis vandt han Champions League hele fire gange med hovedstadsklubben fra Santiago Bernabeu.

Læs også: Efter lukketid: Aston Villa bekræfter stor handel

Cristiano Ronaldos Al-Nassr er aktuelt at finde på tredjepladsen i den Saudi-Arabiske liga. Her er der otte point op til Al-Ittihad FC og Al-Hilal, der deler rækkens førsteplads med 46 point.

39-årige Ronaldo er noteret for 15 mål i den Saudi-Arabiske liga i år. I den forgangne sæson blev det til imponerende 35 mål i 31 kampe i den bedste række i Saudi-Arabien.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce