Ronaldo topper: Her er de mest scorende spillere i 2023
Der er ingen, der kunne overgå Cristiano Ronaldo som den mest scorende spiller i 2023.
Selvom portugiseren i løbet af det forgangne år fyldte 38 år, kan han stadig lave mål. Hele 54 af slagen stod han for i løbet af 2023 for enten Al Nassr eller landsholdet.
Dermed sluttede han også året som den mest scorende spiller. Det gjorde han foran nogle af verdens bedste angribere lige nu.
På de efterfølgende pladser kom Harry Kane, Kylian Mbappé og Erling Haaland. Fælles for de tre spillere er dog modsat Ronaldo, at de spiller i nogle af verdens bedste ligaer.
Ronaldo har i hele 2023 spillet for Al Nassr i Saudi Arabien efter skiftet væk fra Manchester United. Ligaen er langt fra lige så konkurrencedygtig som den engelske, tyske eller franske. Det er altså en væsentlig fordel, som den portugisiske verdensstjerne har haft.
På nuværende tidspunkt er han topscorer i Saudi Pro League med 20 scoringer i 18 kampe. Næste mand på topscorerlisten er den tidligere Fulham- og Newcastle-spiller Aleksander Mitrovic. Serberen er noteret for 17 scoringer i 17 kampe.
Ronaldo stod også for ti landsholdsmål i 2023. Han havde undervejs fire kampe, hvor han lavede to mål for sit land i kvalifikationen til EM.
Mod slutningen af året var Erling Haaland ude med en skade. Dermed missede nordmanden en række kampe. Ellers havde han formentlig haft en god chance for at overgå Ronaldo.
1. Cristiano Ronaldo – 54 mål | |
2. Harry Kane – 52 mål | |
2. Kylian Mbappé – 52 mål | |
4. Erling Haaland – 50 mål |
Her er der lavet en liste med de 50 bedste spillere i 2023.