Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney med vanvittig påstand om "skadede United-spillere"

Af Jeppe Augustsen
12.05.2024 Kl. 21:04

Erik ten Hag har i løbet af sæsonen beklaget sig over de mange skader, som han har skulle forholde sig til.

De seneste statistikker viser også, at Manchester United har været et af de mandskaber, som har været hårdest ramt, hvad angår skader.

Men er flere af dem virkelig skadet? Det tvivler Manchester United-legenden Wayne Rooney på.

Den tidligere Manchester United-angriber er overbevist om, at nogle spillere ikke gider at spille for Erik ten Hag eller tør at spille grundet en FA Cup-finale og EM-slutrunde.

I Sky Sports-studiet blev Wayne Rooney spurgt efter kampen, om spillerne ikke vil spille for Erik ten Hag mere, hvortil han svarede følgende:

– Hvis de gør, så viser det der ikke særligt godt. Der er nogle gode spillere i den trup, og deres præstationer er langt under niveau.

– Hvis vi ser på skaderne, som de har fået, så er der nogle af de spillere, der kan spille. Det er 100 procent sikkert, lød det fra Wayne Rooney.

Herefter bliver han spurgt yderligere ind til sin påstand.

– Det er nemt (at gemme sig, red.), når man har et EM og FA Cup-finale, der venter. Det er nemt, når man får lidt kritik og nærmer sig en finale. Du (kigger hen til Roy Keane, red) har selv set det. Jeg har også set det i løbet af årene, lyder det fra Wayne Rooney.

Herefter bekræfter Roy Keane, at han også har set det, men han tror også, at det sker hos mange andre klubber.

– Nogle spillere, som har en lille skade eller mangler selvtillid, så har de ikke travlt med at komme tilbage, og det sker i mange klubber, lyder det fra Roy Keane.

Læs også: Ikke sket i 50 år: Ny kedelig rekord på Old Trafford

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce