Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem bud på en dansk landstræner

Af Redaktionen
15.09.2024 Kl. 14:00

Det er endnu ikke afgjort, hvem der fra det nye år skal være dansk landstræner.

I de foregående to kampe i Nations League mod Schweiz og Serbien, var det vikaren Lars Knudsen, der stod i spidsen for Danmark, efter at en stressramt Morten Wieghorst, der i forvejen agerede vikar, havde meldt sit afbud.

Læs også: Han er favorit til jobbet som dansk landstræner

Dansk Boldspil-Union (DBU) har siden kommunikeret ud, at der ventes en løsning inden årets udgang, men allerede nu begynder spekulationerne.

Vi har besluttet os for at sætte røven i klaskehøjde og kommer herunder med fem bud på en mulig ny, dansk landstræner.

Fem bud på en ny, dansk landstræner:

Lars Knudsen:

Vi begynder med den mest oplagte. Knudsen agerede vikaren for vikaren, da Morten Wieghorst måtte lade sig sygemelde med stress.

Rollen som dansk landstræner – for en stund – var tilsyneladende noget, der passede Knudsen ret godt, og han var i stand til at sætte sit hold op til de to møder mod Schweiz og Serbien i Nations League.

Det er heller ikke uden grund, at han nu er bookmakernes favorit.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen:

Næste levende billede er Silkeborgs Kent Nielsen, der gang på gang har vist sig i stand til at leve op til forventningerne – og mere end det.

Hos Silkeborg har han været i stand til at skabe en defineret spillestil, og på kunstgræsset i Søhøjlandet kommer man ikke ubesværet til point. Også mandskabsbehandling mestrer Nielsen i særklasse.

Med sine 62 år er det måske på tide, at DBU giver Nielsen et anerkendende klap på skulderen for de flotte bedrifter, der blandt andet har ført til pokaltriumf og europæisk fodbold, og kvitterer med en landstrænerpost.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Niels Frederiksen:

Et navn, der ikke helt vil forlade spekulationerne om at besætte den ledige post som dansk landstræner inden for den nærmeste fremtid.

Frederiksen landede tidligere på året en cheftrænerstilling hos polske Lech Poznan, hvor han har lagt fra land fem sejre, et remis og et nederlag i de første syv kampe i denne Ekstraklasa-sæson, hvilket betyder, at klubben lige nu indtager førstepladsen i den bedste polske række.

Tidligere har han også erfaring fra Lyngby, Esbjerg og Brøndby, ligesom han tidligere har haft DBU som sin arbejdsgiver, idet han stod i spidsen for U21-landsholdet fra 2015 til 2019. Man må derfor gå ud fra, at de stadig har hans nummer på DBU Allé 1.

For nylig udtalte han sig om den ledige stilling.

– Jeg kan sige, at de fleste trænere med dansk pas synes, at det kunne være et interessant job. Så er der en masse med timing og hvordan og hvorledes. Lige nu er jeg glad for at være, hvor jeg er, så det bruger jeg min tid og mit fokus på, sagde Niels Frederiksen til Tipsbladet.

Læs også: Ikke i tvivl: ‘Chelsea får europæisk karantæne’

Thomas Frank:

Er Thomas Frank for stort et navn til jobbet som dansk landstræner? Ja, vil nogen nok mene.

For på trods af en opsigtsvækkende beslutning for nylig, har Thomas Frank etableret sig som en af de managere, man forbinder med succes i Premier League.

Det er lykkedes danskeren at føre Brentford op fra The Championship og få mandskabet konsolideret i det bedste selskab i England, hvor milliarderne ruller ind.

Han er ikke iblandt bookmakernes favoritter til jobbet, hvor han i stedet regnes som noget af en outsider, men kan DBU skrue en aftale på plads, virker det oplagt. Meget oplagt endda.

DBU-boss Jesper Møller har dog tidligere udtalt, at unionen som udgangspunkt ikke køber sine landstrænere fri af deres respektive kontrakter, så bolden kommer muligvis til at lande dér.

Foto: David Klein/Sportimage/Cal Sport Media

Brian Priske:

Det femte – og derfor også sidste – navn på listen er Brian Priske.

Priske står for tiden i spidsen for den hollandske storklub Feyenoord, der er placeret som nummer otte i Æresdivisionen efter en blandet sæsonstart.

Læs også: Rivalopgør gemmer på grim historie: Søndag afgøres skæbnen igen

Efter en længere mesterskabstørke, førte Priske i 2022/23-sæsonen Sparta Prag frem til sit første mesterskab i ni år.

Inden opholdet i Tjekkiet, var han at finde som træner for belgiske Royal Antwerp.

I perioden 2019 til 2021 var han cheftræner for FC Midtjylland, som vandt mesterskabet under hans ledelse.

Han har dermed bevist sit værd – flere gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce