Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Røverkøb? Her er prisen på Chiesa

Af Jeppe Augustsen
05.07.2024 Kl. 08:32

I løbet af de seneste år er Federico Chiesa i flere omgange blevet kædet sammen med et skifte til Premier League med de store klubber som bejlere.

Nu meldes det, at det er så godt som sikkert, at den italienske kantspiller forlader Juventus.

Det er hvert fald meldingen, hvis man skal tro transferjournalisten Fabrizio Romano.

Den 26-årige kantspiller har et år tilbage af sin kontrakt og har ikke i sinde at underskrive en ny kontrakt, og han indgår heller ikke i Thiago Mottas planer.

Derfor er han blevet sat til salg, og ifølge Fabrizio Romano er Juventus klar til at sælge Federico Chiesa for kun 150-185 millioner kroner.

Federico Chiesa missede kun fem ligakampe i sidste sæson, hvor det blev til ni scoringer i Serie A.

Juventus investerede stort, da de hentede ham i Fiorentina for 335 millioner kroner tilbage i 2022.

Federico Chiesa er inden for de seneste år især blevet kædet sammen med et skifte til Liverpool, men senest er han blevet rygtet til Manchester United i en potentiel byttehandel.

Læs også: Chokmelding: Kevin de Bruyne enig med ny klub

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce