Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim giver grønt lys til fri transfer

Af Emil Plovgaard
01.03.2025 Kl. 18:24

Manchester United fik sidste år ny medejer i form af Sir Jim Ratcliffe, der i slutningen af året valgte at fyre Erik ten Hag og ansætte Rúben Amorim som ny cheftræner.

Den britiske multimilliardær har været på en tydelig mission indtil videre. Han har ønsket at nedbringe klubbens udgifter til et absolut minimum.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund sælges for 375 millioner

Derfor er det også lige i hans ånd, at klubben nu har indstillet sigtekornet mod en fri transfer, som klubbens cheftræner, Rúben Amorim, angiveligt har givet grønt lys.

Der er tale om 24-årige Angel Gomes fra Lille, som i 2020 skiftede på en fri transfer fra Manchester United til det nordlige Frankrig.

Skiftet tillod Angel Gomes at sætte skub i udviklingen, og i det franske har han etableret sig som en af de bedste midtbanespillere i Ligue 1.

Noget, der har også givet ham anerkendelse på det engelske hovedstad, hvor det hidtil er blevet til fire A-landskampe.

Nu kan turen gå tilbage til Manchester United, beretter Caught Offside, for kontrakten med Lille udløber til sommer, efter at han skrev under på en femårig aftale i 2020.

Angel Gomes blev indledningsvist sat i forbindelse med både Liverpool og Tottenham, men rygterne om en retur til Manchester United er i den grad blusset op i løbet af de seneste uger.

Noget tyder på, at der kan være gensidig interesse for en handel, for i september sidste år kunne lokalavisen Manchester Evening News fortælle, at Gomes selv også har planer om at vende tilbage til Manchester United og folde vingerne ud. Noget, han ikke fik mulighed for i sit første ophold i klubben.

Han fik debut for klubbens førstehold som bare 16-årig og blev dermed den yngste debutant i 65 år, men De Røde Djævle troede altså ikke tilstrækkeligt på, at potentialet ville blive forløst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce