Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim sender klar besked til Rasmus Højlund

Af Emil Plovgaard
05.02.2025 Kl. 15:57

Det har været en turbulent sæson for Rasmus Højlund hos Manchester United i denne sæson.

Den danske angriber står aktuelt noteret for 19 kampe og to mål i Premier League i 2024/25-sæsonen.

LÆS OGSÅ: – Christian Eriksen er færdig!

De manglende scoringer fra Rasmus Højlund har ført til, at klubbens cheftræner, Rúben Amorim, har eksperimenteret med offensiven på det seneste. I søndagens opgør mod Crystal Palace spillede Kobbie Mainoo således som enlig angriber, mens både Højlund og Zirkzee var at finde på bænken.

Rangers-ledelsen Ally McCoist er helt overbevist om, at beslutningen fra Amorim var et kraftigt vink med en vognstang til Rasmus Højlund og klubbens ledelse.

– Ja, men ikke kun sendte Rúben Amorim en besked til klubbens ledelse, men han sendte også et større budskab i retning af Rasmus Højlund. Det var det, han gjorde.

– Jeg mener … du godeste. Hvis Rasmus Højlund havde det svært inden da med sine op- og nedture, hvor han ikke scorede mål, så ved jeg ikke, hvor han befinder sig nu, for det var en besked til Rasmus Højlund. Det er der ingen tvivl om.

– Jeg har set nok United-kampe denne sæson til at vide, at de skriger på ikke kun en angriber … men jeg mener, at Manchester United har brug for otte nye spillere.

– Kan du tro, at jeg siger det? De er et hold, der ser ud, som om, de har brug for otte nye spillere, hvis de skal dyste med i toppen af ligaen igen.

– Og den ene ting ved Rúben Amorim … jeg tror ikke, at der er nogen, der vil bestride, at han er en god træner, men denne opgaves størrelse er helt enorm.

– Og med det, han gjorde i weekenden, så … ja, det var en stor besked til ledelsen, men også … jeg ved ikke, hvordan Rasmus Højlund klarer sig herfra, og det samme er tilfældet med Joshua Zirkzee, fortæller McCoist i et interview med The Express.

I sin debutsæson endte den 22-årige dansker som topscorer for Manchester United med 16 scoringer på tværs af samtlige turneringer.

I løbet af det netop overståede transfervindue blev Rasmus Højlund sat i forbindelse med et skifte væk fra Manchester United, hvor flere klubber fra den italienske Serie A angiveligt havde set sig lune på danskeren.

Han skiftede til Manchester United fra Atalanta i sommeren 2023 i en handel, der potentielt kan løbe op i 625 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce