Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim træffer overraskende beslutning

Af Mikkel Wittorff Hollmann
12.01.2025 Kl. 08:00
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Rúben Amorim og Manchester United skal i aktion søndag eftermiddag.

Her er det Arsenal, der er modstanderen i De Røde Djævles første FA Cup-optræden i år.

Men alt tyder på, at Rúben Amorim vil træffe en lidt overraskende beslutning til kampen.

For det bliver ikke André Onana, der kommer til at starte i Manchester Uniteds mål til den vigtige kamp. Det bliver i stedet Altay Bayindir.

Et keepervalg, der blev bekræftet af Rúben Amorim på et pressemøde før kampen, da han blev spurgt til, hvem der skulle starte på mål.

– Det er en speciel position, det er et meget godt spørgsmål.

– Han kommer til at spille, Altay, svarede Rúben Amorim ifølge The Standard.

Tyrkiske Altay Bayindir var senest i aktion for Manchester United, da holdet tabte til Tottenham i Carabao Cuppen. Her så den 26-årige keeper tvivlsom ud i flere situationer.

Altay Bayindir kom til Manchester United i sommeren 2023. Klubben hentede ham dengang i Fenerbahce og udstyrede ham med en aftale, der løber frem til sommeren 2027.

Læs også: Manchester United træffer beslutning om Rashford

Efter mødet med Arsenal er det Southampton, der venter næste gang for Manchester United. De to hold mødes torsdag på Old Trafford.

Lørdag blev Luton sendt ud af FA Cuppen, da de mødte Nottingham Forest. Du finder højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce