Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygte: Rasmus Højlund skal afløses af tidligere City-komet

Af Emil Plovgaard
13.02.2025 Kl. 21:23

Manchester United er på udkig efter en ny angriber, der kan score mål efter en sæson, hvor det hverken har kørt på skinner for Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee.

Derfor ventes en ny angriber at være på toppen af ønskelisten hos Rúben Amorim og kompagni, når transfervinduet igen åbner.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen rykker tættere på stort skifte

Den portugisiske cheftræner skulle efter sigende være opsat på en genforening med den svenske himmelstormer Viktor Gyökeres, som han kender fra sin tid hos Sporting CP.

Det er allerede blevet til 34 mål i 35 kampe for Sporting-stjernen, hvis navn dog er i høj kurs forud for det kommende transfervindue.

Økonomien skal også følge med, og det har fået Manchester United til at overveje andre navne, skriver normalt velinformerede The Athletic.

Således er 22-årige Liam Delap fra Ipswich på blokken hos De Røde Djævle, skriver førnævnte medie.

Angriberen har haft en fornuftig sæson i Premier League hos oprykkerne, hvor han har scoret ni mål i 21 kampe.

Delap er et produkt af Manchester Citys ungdomsakademi, og dermed kender Uniteds nuværende tekniske direktør Jason Wilcox til ham, da han i sin tid hentede Delap til City fra Derby i 2019.

Efter lejeophold hos Stoke, Preston og Hull skiftede Delap til Ipswich i en permanent handel til omtrent 180 millioner kroner sidste sommer.

Det hævdes, at Manchester City kan købe ham tilbage for cirka det dobbelte.

United har holdt øje med Delap hele sæsonen, men der er også flere bejlere, såsom Chelsea, lyder det.

Ipswich vil desuden kræve en betydelig sum for spilleren, og det kan blive et problem for United, der må operere under strenge økonomiske kår i disse år.

Rasmus Højlund sættes i forbindelse med et skifte væk fra Manchester United, hvor en byttehandel angiveligt kan være under opsejling.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce