Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtebørsen: Jürgen Klopp i sensationelt skifte til gigantklub?

Af Emil Plovgaard
05.04.2023 Kl. 06:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Begge Manchester-klubber lurer på Pavard
Kilde: Graeme Bailey, transferjournalist

Manchester City og Manchester United er angiveligt interesseret i at hente Bayern Münchens Benjamin Pavard.

Det er Real Madrid også, og dermed bliver der kampen om franskmandens underskrift, eftersom hans kontrakt udløber i sommeren 2024.

Pavard har været i München siden 2019, og han kunne være en brugbar signing for begge Manchester-klubber. Erik ten Hag har rettet blikket mod en ny højre back, og den franske landsholdsspiller er desuden også i stand til at spille midtstopper, mens Guardiola ønsker, at en af hans backs kan omstilles til en midterforsvarer i et tremandsforsvar.

Arsenal forhandler med Tielemans
Kilde: Teamtalk

Arsenal har holdt forhandlinger med Leicesters Youri Tielemans, der kan hentes på en fri transfer til sommer.

The Gunners er på udkig efter en ny midtbanespiller på trods af, at man i januarvinduet hentede Jorginho til klubben fra ærkerivalerne fra Chelsea.

Tielemans kræver dog en stor gage, og det er pt. den eneste forhindring for et skifte til Arsenal, lyder det.

Real Madrid har Klopp som førstevalg
Kilde: Le 10 Sport

Liverpool-manager Jürgen Klopp er angiveligt Real Madrids førstevalg, hvis Carlo Ancelotti forlader jobbet.

Klopp har ikke haft den bedste sæson på Anfield, men han har før i tiden vist, at han er i stand til at levere store resultater, med Champions League i 2018/19-sæsonen og Premier League i sæsonen året efter.

Hos de spanske giganter kan han få lov til at arbejde med nogle af verdens største talenter og et stort transferbudget.

Dermed kan æraen i Liverpool, der begyndte i 2015, slutte til sommer.

 
Annonce