Rygtebørsen: Manchester United har tre mand på ønskelisten
Manchester City har udset sig førsteprioritet
Kilde: 90min
Manchester City har udset sig en førsteprioritet til at forstærke midtstopperpositionen i klubben forud for det kommende transfervindue.
RB Leipzigs Josko Gvardiol står således højt på dagsordenen, men Pep Guardiola og kompagni må finde sig i interesse fra andre klubber, herunder Real Madrid.
Kim Min-jae åben overfor Liverpool-skifte
Kilde: Foot Mercato
Kim Min-jae er ligeledes en eftertragtet midtstopper.
Den sydkoreanske centerback har haft gang i en glimrende sæson med Napoli, som er på vej til at vinde Serie A.
Han skulle dog være åben overfor et skifte til Liverpool til sommer, men det er formentlig betinget af, at klubben kvalificerer sig til Champions League.
Manchester United har tre mand på ønskelisten
Kilde: Daily Mail
Manchester United har tre spillere på ønskelisten til klubbens midtbane.
Det drejer sig om Declan Rice, Frenkie de Jong og Jude Bellingham.
Midtbanen bliver igen et fokuspunkt i det kommende transfervindue til sommer på trods af, at klubben sidste sommer hentede både Christian Eriksen og Casemiro.