Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtet til Liverpool: Nu køber Brighton ham

Af Mikkel Wittorff Hollmann
03.02.2025 Kl. 06:56
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Mens Liverpool slap glimrende fra weekendens kamp, hvor holdet vandt med 2-0 over ellers så formstærke Bournemouth, var det en noget anden historie for Brighton.

For Fabian Hürzelers mandskab fik i den grad ørerne i maskinen, da de forlod City Ground og Nottingham Forest med et nederlag på helt vilde 7-0.

Et voldsomt nederlag til Brighton, der dog ikke ser ud til at have slået dem helt ud på transfermarkedet. For her meldes Fabian Hürzelers klub tæt på en spiller, der tidligere i transfervinduet blev rygtet til Liverpool.

Det kan Fabrizio Romano fortælle.

Det drejer sig om Stefanos Tzimas, der er udlejet fra græske PAOK til tyske Nürnberg, hvor han gør det fremragende.

Fabrizio Romano skriver, at lægetjekket i Brighton er gennemført, og at kontrakten er underskrevet. Ifølge transferjournalisten bliver Tzimas i Nürnberg sæsonen ud, inden han slutter sig til Brighton-truppen.

19-årige Stefanos Tzimas er angriber, og han er foreløbigt noteret for 10 scoringer i 2. Bundesligaen i denne sæson, hvor han har spillet i alt 17 kampe.

Læs også: Christian Eriksen skriver historie

Brighton skal i aktion igen lørdag. Her gælder det FA Cuppen, når Chelsea kommer på besøg.

Liverpools næste opgave venter allerede torsdag. Her er det Tottenham, der gæster Anfield i Carabao Cuppens semifinale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce