Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så gik den ikke længere: Landstræner fyret

Af Emil Plovgaard
28.03.2025 Kl. 22:10

Brasilien er på vej til at fyre sin landstræner Dorival Junior med øjeblikkelig virkning.

Annonce

Fyringen kommer på baggrund af et 4-1-nederlag til de evige rivaler fra Argentina.

Brasiliens besværlige VM-kvalifikation fortsatte i løbet af landsholdspausen i marts.

Imponerende danske landskampe
Imponerende danske landskampe
Unmute
 
00:00
/
01:00
LIVE

Her slog de femdobbelte VM-vindere godt nok Colombia på egen hjemmebane, men et heftigt nederlag til Argentina i Buenos Aires fulgte efter.

4-1-nederlaget til ærkerivalerne efterlader Brasilien på en fjerdeplads i den sydamerikanske VM-kvalifikationsgruppe. Det er hele 10 point efter Argentina.

Nu kan mediet UOL Esporte berette, at der er truffet en beslutning om at ophæve landstræner Dorival Juniors aftale.

Den 62-årige har været landstræner for Brasilien siden januar 2024, men han har haft et turbulent ophold.

Det er således kun blevet til fem sejre ud af 15 mulige, mens Brasilien allerede i kvartfinalen røg ud af sidste sommers Copa America-slutrunde.

Han kan blive ny landstræner for Brasilien

Brasilien er blevet sat i forbindelse med den nuværende cheftræner for Real Madrid, Carlo Ancelotti.

Den italienske toptræners aftale med Real Madrid gælder frem til 2026, men der er forlydender om, at han kan forlade den spanske hovedstadsklub allerede efter sæsonen.

Ancelotti, der har vundet Champions League fem gange, er favorit til at føre Brasilien frem til VM-slutrunden, såfremt han er tilgængelig.

I den spanske hovedstad er Trent Alexander-Arnold blevet ramt af en uventet problemstilling. Læs mere her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce