Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så meget tjener danskerne i Premier League

Af Morten Jørgensen
03.11.2024 Kl. 17:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi har set nærmere på, hvor meget danskerne i Premier League tjener på nuværende tidspunkt.

Annonce

Forskellen mellem de bedst lønnede danskere som Christian Eriksen og dem i den lave ende som William Osula er ganske stor. Det er dog næppe nogen overraskelse.

Læs også: Mølby reagerer på Amorim som United-manager

Ingen af de danske Premier League-danskere lader dog til at mangle noget, når man ser på lønningerne.

Verdens bedste fodboldspiller
Verdens bedste fodboldspiller
Unmute
 
00:00
/
01:05
LIVE

Alle lønninger er med udgangspunkt i, hvad Spotrac har oplyst, at de tjener i deres kontrakter lige nu.

Phillip Billing (Bournemouth) – 20,9 millioner kroner årligt
Den store midtbanespiller er blandt de ti bedst betalte spillere i Bournemouth, hvor han har spillet i en række år.

Mathias Jensen (Brentford) – 23,2 millioner kroner årligt
Det er kun engelske Ben Mee, som angiveligt tjener mere end Mathias Jensen i Brentford.

Christian Nørgaard (Brentford) – 16,3 millioner kroner årligt
Han er anfører i Brentford, men der er seks spillere, som får en højere årsløn end ham.

Mikkel Damsgaard (Brentford) – 13,9 millioner kroner årligt
Den kreative midtbanespiller ligger i den øvre del af midten blandt lønningerne i danskerklubben.

Mads Roerslev (Brentford) – 9,3 millioner kroner årligt
Forsvarsspilleren er en af stamspillerne på førsteholdet, som går til den laveste løn i Brentford.

Matt O’Riley (Brighton) – 23,2 millioner kroner årligt
Efter skiftet fra Celtic har O’Riley fået en solid lønforhøjelse, og han ligger i den øvre del af midterfeltet hos Brighton.

Filip Jørgensen (Chelsea) – 23,2 millioner kroner årligt
Målmanden er en af de lavest lønnede førsteholdsspillere i Chelsea, hvilket nok ikke er så overraskende.

Jesper Lindstrøm (Everton) – 23,2 millioner kroner årligt
Han er kun udlejet fra Napoli, men Everton betaler efter sigende hans løn i denne sæson.

Joachim Andersen (Fulham) – 41,8 millioner kroner årligt
Skiftet til Fulham har hævet lønnen en anelse, og han er nu blandt de lønførende i London-klubben.

Jannik Vestergaard (Leicester) – 27,9 millioner kroner årligt
Den rutinerede stopper er blandt de ti bedst lønnede spillere i oprykkerklubben.

Victor Kristiansen (Leicester) – 11,6 millioner kroner årligt
Skiftet fra FC København har givet ham en fin løn, men venstrebacken er kun at finde i midterfeltet hos Leicester.

Mads Hermansen (Leicester) – 4,6 millioner kroner årligt
Hermansen er en stor profil for Leicester, men han er en af de klart dårligst lønnede i klubben lige nu.

Christian Eriksen (Manchester United) – 69,7 millioner kroner årligt
Eriksen er ikke overraskende den klart bedst lønnede dansker i Premier League. Hos Manchester United er han nummer otte på listen.

Rasmus Højlund (Manchester United) – 39,5 millioner kroner årligt
Selvom han blev hentet for et kæmpe beløb, får han ikke nogen fyrstelig løn i Manchester United.

William Osula (Newcastle) – 9,3 millioner kroner årligt
Den unge angriber har fået en bedre løn med skiftet til Newcastle, hvor han hører til i den lave ende af lønningerne.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce