Sådan spiser du som en Premier League-spiller
En Premier League-spiller regnes som en, der spiser sundt og varieret, og nu kan du spise ligesom en af dem.
Det er The Telegraph, som har lavet et interview med Brightons chefkok Will Carvalho, som gennemgår, hvordan en typisk menu vil se ud hos Premier League-klubben.
Herunder kan du se, hvad der er på menuen hos Brighton på de forskellige tidspunkter på dagen.
Morgenmad
– Pocherede æg
– Røræg
– Champignoner med persille
– Grillede tomater
– Kogt spinat
– Bagte bønner
– Blommetomater med grøn pesto og mozzarella
– Amerikanske pandekager
– Energiboller med dadler og vanilje eller hindbær og honning
– Forskellige former for grød
– Omelet med blandt andet fedtfattig ost, tyrkisk skinke og kogte kartofler
Frokost
– Menuer med udgangspunkt i enkelte lande eller regioner
– En mellemøstlig menu kan være krydret hvid fisk, lam eller kylling kofta
– Derudover vil der også altid være en mulighed for vegetarer som eksempelvis en falafel burger
Dagen før kamp
– Arancini, som er riskugler
– Pizza
– Kartofler og grøntsager
– Pasta
På kampdag
– Otte forskellige former for pasta, tomatsovs og en proteinrig hvid sovs
– Bøf bolognese
– Oksefilet
– Kylling
– Dagens fisk
– Proteinrige salater
Dertil har hver enkelt Premier League-spiller sin egen favoritdessert, men der er altid en budding med ris og vanilje på bordet hos Brighton.