Sådan vil Liverpool erstatte Mohamed Salah
Liverpool har angiveligt placeret FC Barcelonas Raphinha på toppen af ønskelisten forud for sommerens transfervindue, mens der er frygt for, at Mohamed Salah allerede har indgået en aftale andetsteds.
Sådan lyder meldingen nu fra Caught Offside.
LÆS OGSÅ: Nu har de budt på Joshua Kimmich
Salah har haft gang i en sensationel sæson, hvor han har været involveret i sammenlagt 54 mål (32 scoringer, 22 oplæg) for Liverpool.
Det har gjort ham til en af favoritterne i forbindelse med årets Ballon d’Or-uddeling, men der er tvivl om, hvorvidt han fortsætter sin karriere hos Liverpool, hvor hans kontrakt udløber til sommer.
Om blot 110 dage – den 1. juli – kan Mohamed Salah kvit og frit skifte til en anden klub end Liverpool.
Grådkvalt brød han sammen midt på banen på Anfield, da Liverpool blev ekspederet ud af Paris Saint-Germain i Champions League-turneringen.
Det er næsten blevet til otte år hos Liverpool for Mohamed Salah, der er nået op på en tredjeplads på klubbens topscorerliste, efter at han skiftede til klubben fra AS Roma i 2017.
Skulle det ske, at Mohamed Salah forlader Liverpool, hævdes det, at klubben har en direkte plan på plads for afløseren.
Mohamed Salah, der har scoret 243 mål i Liverpool-trøjen, skal angiveligt erstattes af den tidligere Leeds-stjerne Raphinha.
Han har også selv gang i en storslået sæson, hvor han har spillet en rolle i 46 mål i 41 kampe for FC Barcelona.
Og da 11 af målene er faldet i Champions League, er der ikke andre, der har scoret flere mål end brasilianeren i turneringen.
Liverpool holder angiveligt nøje øje med den 28-årige brasilianer, der kan vende retur til Premier League til sommer.
Newcastle, Arsenal og Manchester United har angiveligt også Raphinha på radaren.