Særligt én Liverpool-spiller modtager stor ros
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Liverpool er sikkert videre i Champions League, selvom det onsdag aften blev til et 3-2 nederlag på udebane mod PSV.
Efter kampen er der i særdeleshed én Liverpool-spiller, der høster stor ros ifølge statistikmediet Sofascore.com.
Arne Slot måtte se sig besejret, da han vendte tilbage til Holland for første gang som Liverpool-boss. The Reds løb ind i et 3-2 nederlag til PSV, som dog ikke betyder det helt store i forhold til klubbens videre færd i Champions League.
LÆS OGSÅ: Katastrofalt: Den dårligste debut i Champions League-historien?
Efter kampen blev Federico Chiesa, der spillede hele kampen, vurderet som den bedste Liverpool-spiller på banen ifølge Sofascore.com. Italieneren fik scoren 7,5 ud af ti, som kun var overgået af to velspillende PSV-spillere.
Den 27-årige offensivspiller, der har haft en vanskelig start for Liverpool, var da også en glad mand efter slutfløjtet – på trods af nederlaget.
– Siden mit skifte til Liverpool, så har jeg ønsket at bevise mig selv. Det kunne jeg af mange grunde ikke i starten (grundet skader, red.).
– I aften fik jeg så 90 minutter efter lang tid – og det var fantastisk. Så jeg er nødt til at takke træneren, fortæller Federico Chiesa til LFCTV efter nederlaget til PSV i Champions League.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen og Rasmus Højlund får sparket
Det var desuden et glædeligt gensyn for Cody Gakpo, der tidligere har tørnet ud for PSV og fik sit store gennembrud hos den hollandske topklub. Han modtog en stor hyldest fra hele stadion.
Federico Chiesa scorede sit første mål for Merseyside-klubben, da de i tredje runde af FA Cup-turneringen sejrede over Accrington Stanley med cifrene 4-0. Ifølge en tidligere Chelsea-profil, er Chiesa et godt bud på fremtidens mand på Anfield.
Læs mere om det her.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra Liverpools udebanekamp mod PSV i Champions League onsdag aften.