Sagde ja til United: Så blev han skudt i hovedet
Manchester United var tæt på at hente én af de største angrebstalenter i Sydamerika tilbage i 2010, men en vanvittig tragedie satte en stopper for det hele.
Sagen omhandler Salvador Cabanas, der tilbage i 2007 blev kåret som den bedste fodboldspiller i både Paraguay og Sydamerika.
Det betød, at den daværende United-boss i form af legendariske Sir Alex Ferguson var klar til at bringe ham til Old Trafford. Men så skete der noget ganske forfærdeligt.
Læs også: Chokmelding: Manchester United vil hente to spillere GRATIS
Episoden fandt sted i 2010, hvor Salvador Cabanes blev skudt i hovedet på et toilet på natklubben Bar Bar i Mexico City. Heldigvis overlevede han på mirakuløs vis, men de efterfølgende skader hæmmede hans karrieremuligheder.
På gerningstidspunktet var Cabanes en sand stjernespiller for Club America, men det satte narkohandleren, der skød ham, en stopper for.
– Jeg husker det hele. Han begyndte at fornærme mig og tog pludselig en pistol frem. Han rettede den mod mig og sagde til mig ‘Jeg er JJ, den mest eftersøgte narkohandler. Og i dag er din sidste dag, fordi du skal dø. Du stjæler fra os, mexicanerne, og i dag er din sidste dag’.
Læs også: Robin van Persie har fremtiden på plads
– Jeg sagde: ‘Hvorfor? Jeg kom her for at arbejde, fordi jeg har brug for pengene’. Han sagde: ‘Nej, du tjener for mange penge, og du tager dem med til Paraguay. Vi er i nød og arbejder for dig’. Efter det skød han mig, fortalte den i dag 44-årige Cabanes ifølge talkSPORT.
Den tidligere angriberstjerne gik derfor glip af et ophold i mægtige United, mens han ligeledes måtte vinke farvel til drømme om at repræsentere Paraguay til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010.