Sagna med råd til bænket Arsenal-spiller: Træn hårdere
Kieran Tierney er angiveligt frustreret over den manglende spilletid hos Arsenal.
I denne sæson er Oleksandr Zinchenko blevet foretrukket til fordel for skotten, og det har angiveligt fået backen til at se sig om efter en ny klub.
I den forbindelse er Newcastle meldt interesseret. Men ifølge den tidligere Arsenal-spiller Bacary Sagna, bør Tierney blive for at kæmpe for sin plads hos Arsenal.
LÆS OGSÅ: Nu forlader han Manchester United
Han skal træne hårdere, lyder opfodringen, og så skal han gribe chancen, hvis han får den.
– Jeg ville ikke forlade klubben, hvis jeg var ham.
– Han er nødt til at kæmpe for at komme til at spille og igen være en del af trænerens planer. Han er en del af det, som er ved at blive en af de bedste klubber i Europa, så hvorfor skulle han skifte?
– Selvfølgelig vil man til tider gerne spille, men sommetider skal man bevæge sig ud af sin comfort zone, og han er ude af sin comfort zone lige nu. Så det er tid til at kæmpe, ikke bare forlade klubben og give op.
– Hvad er meningen med at skifte til en klub, hvor man ved, at man får spilletid uanset hvad. Man udvikler sig ikke i et sådant miljø.
– Zinchenko giver ham kamp til stregen, så han er nødt til at træne hårdere og komme tilbage til sit bedste niveau, så han kan få muligheden, og så skal han gribe den. Hvis han gør det, vil han ikke tilbringe så meget tid på bænken, siger Bacary Sagna til sportingpost.com.
LÆS OGSÅ: Liverpool igen i kontakt med Bellingham
LÆS OGSÅ: Tottenham vil ophæve kontrakt med flop