Salah dikterer nye Liverpool-regler uden for banen
Mohamed Salah har kontraktudløb hos Liverpool i slutningen af denne sæson.
Det er endnu uvist, hvad der skal ske med den egyptiske offensivspiller, der fra januar kan forhandle med interesserede klubber uden for England.
Læs også: Hemmelig aftale? Liverpool har fri bane til at sikre signing
Skulle han forlade Liverpool, mangler klubben imidlertid en spiller til at håndhæve reglerne i klubbens nye kaffebar.
Det fortæller Curtis Jones, der er stamgæst på kaffebaren, hvor også Kostas Tsimikas, Dominik Szoboszlai og altså Salah selv, ynder at husere.
I et nyt interview med LFCTV, fortæller Jones om det strikse regelregime under Salah.
– Vi har den her ting med, at vi ikke må bruge vores mobiler, når vi drikker kaffe.
– Det er Mohamed Salah, der har indført den regel.
– Hvis vi sidder derinde og jeg er på mobilen, så fortæller Mo til Dom: ‘Send en SMS til ham og fortæl ham, at vi er her og ønsker at have en samtale med ham’, lyder det fra Jones.
Salah skiftede til Liverpool fra AS Roma i 2017. Siden er det blevet til imponerende 218 mål i 361 kampe for The Reds.
Læs også: Grus i maskineriet: Arne Slot får brutal kritik
Det er dog ikke kun på banen, at egypteren spiller en vigtig rolle. Også uden for banen er han en rollemodel for flere af klubbens unge spillere.