Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah hyldes: - Grunden til, at Liverpool vinder kampen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.02.2025 Kl. 08:52

Mohamed Salah og Liverpool fik en sejr, da de i weekenden mødte ellers så formstærke Bournemouth på Vitality Stadium.

2-0 endte kampen, og det var Liverpools egyptiske stjernespiller, der scorede begge mål.

Først omsatte Salah et straffespark til mål, og siden slog han så sejren fast med et mål i åbent spil.

En præstation, der var mere end nok til at komme på Troy Deeneys rundens hold hos BBC Sport.

Deeney roser Salah til skyerne, og så knytter han følgende ord til indsatsen.

– Grunden til, at Liverpool vinder kampen.

– Salahs straffespark og så en utrolig afslutning.

– Det andet mål. Du ved, at han kommer til at bruge venstre fod, men du kan bare ikke stoppe det – det var ægte kvalitet.

– Det var et af de momenter, hvor det går op for dig, at det er dumt, at vi overhovedet har samtalen om, hvorvidt han potentielt skal forlade klubben.

– Han var fremragende, skriver Troy Deeney på BBC Sport.

Med de to scoringer er Mohamed Salah nu oppe 21 mål i årets Premier League.

Læs også: Afvist: Premier League-klub sendte stort bud på dansker

Liverpool skal i aktion igen torsdag. Her er det Tottenham, der er modstanderen, når Ange Postecoglous mandskab lægger vejen forbi Anfield for at spille anden halvdel af Carabao Cuppens semifinale.

Forud for kampen har Liverpool et skidt udgangspunkt, da de tabte de to holds første møde i London. 1-0 endte den kamp til Spurs.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce