Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah indgår stor aftale, men…

Af Emil Plovgaard
02.01.2025 Kl. 15:49

Mohamed Salah har indgået en principaftale med Liverpool angående en toårig forlængelse.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Zubimendi klar til stort skifte

Men for at aftalen skal effektueres i en reel forlængelse, kræver det, at der løses et enkelt problem, som det ser ud nu.

Parterne er således ikke nået til enighed angående billedrettighederne, og det skulle være den helt store knast i forhandlingerne i øjeblikket.

Efter 5-0-sejren over West Ham i søndags, fortalte Salah, at der er lang vej til en aftale.

– Det er vi langt fra (at indgå en ny kontrakt, red.), lød det fra Salah i et interview med Sky Sports efter kampen.

– Men igen. Jeg ønsker ikke at melde noget ud i medierne, så folk kan snakke. Men intet har ændret sig, og nu fokuserer jeg på holdet, lyder det videre.

I det hele taget har Salah udtalt sig pessimistisk angående en Liverpool-forlængelse i sæsonens løb.

Efter sejren over Southampton i november, lød det således fra egypteren:

– Vi er næsten i december, og jeg har ikke modtaget noget tilbud endnu om at blive i klubben. Jeg er nok mere ude end inde.

– Du ved, jeg har været i klubben i mange år. Der er ingen klub som denne. Men til slut er det ikke i mine hænder. Som jeg har sagt før, er det december og jeg har ikke modtaget noget endnu omkring min fremtid, sagde han dengang.

Også efter sejren over Manchester United i september var der negative toner fra egypteren.

– Jeg har haft en god sommer, og jeg har haft lang tid for mig selv og forsøgt at tænke positivt.

– Som I ved, er dette mit sidste år i klubben. Jeg er nødt til at nyde det, lød det fra Salah til Sky Sports ifølge flere medier og journalister.

Efterfølgende uddybede han.

– Det kan være min sidste tid. Ingen i klubben har talt mig om en ny kontrakt. Det er min sidste kamp her (på Old Trafford, red.) med Liverpool, lød det fra Salah i september.

Selvom der løbende har været pessimistiske meldinger fra Salah-lejren, er der en stigende fornemmelse af, at en aftale vil kunne opnås.

Salah har været i forrygende form for The Reds i indeværende sæson, der ligger nummer et i Premier League midtvejs i sæsonen og med et komfortabelt forspring ned til nærmeste forfølger, Arsenal. I skrivende stund står han noteret for 20 scoringer og 17 oplæg i 26 kampe på tværs af samtlige turneringer. Han er dermed godt på vej mod sin bedste sæson nogensinde.

Den egyptiske landsholdsspiller har kontraktudløb i slutningen af sæsonen, og han har siden i går, onsdag, frit kunnet forhandle med klubber uden for Premier League.

Klubber fra den saudiske Pro League har længe luret på Salah, ligesom der også er interesse fra FC Barcelona og Paris Saint-Germain.

I sin tid hos Liverpool, har Salah vundet Premier League, Champions League, FA Cuppen og meget mere, og titelhøsten kan meget vel fortsætte under Arne Slots ledelse.

LÆS OGSÅ: Salah modtager vildt tilbud – overgår Liverpools udspil

Liverpool og Salah skal i aktion på søndag, hvor Manchester United gæster Anfield i North West Derby.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce