Salah modtager vildt tilbud - overgår Liverpools udspil
Mohamed Salah er en af de bedste spillere, der kan hentes på en fri transfer til sommer.
Den egyptiske offensivspiller har tiltrukket sig interesse rundt omkring det europæiske kontinent og fra den saudiske Pro League.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Zubimendi klar til stort skifte
Liverpool vil naturligvis meget gerne holde på den etablerede offensivstjerne, der uomtvisteligt har været den bedste spiller i denne Premier League-sæson.
32-årige Salah har nettet 20 gange og lagt op til yderligere 17 mål i sine 26 kampe for Arne Slots mandskab, der topper Premier League midtvejs i sæsonen.
Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk står i samme position som Salah, men førstnævnte rygtes i stor stil til Real Madrid, der allerede har gjort forsøg på at hente ham i dette vindue.
Til trods for, at Liverpool – ifølge Fabrizio Romano – føler sig sikre på en forlængelse med Salah, forlyder det nu, at han har modtaget et lukrativt tilbud fra Paris Saint-Germain.
Det skriver den franske journalist Romain Collet Gaudin, der blandt andet hæver sin gage hos Eurosport.
– PSG er meget opsat på at hente egypteren denne sommer, og de tilbyder ham 500.000 euro om ugen i tre sæsoner.
– Liverpool tilbyder ham en smule lavere over to sæsoner med 400.000 euro om ugen, skriver Gaudin.
Foruden en Salah-forlængelse, føler The Reds sig også sikre på, at det lykkes at holde på van Dijk, kunne Romano fortælle i går, 1. januar.
– Liverpool bliver ved med at forhandle, også med Virgil van Dijk og Mohamed Salah. Liverpool bibeholder deres holdning – de er sikre på at få det til ske med Salah og Van Dijk, men der er stadig ikke noget gennembrud i samtalerne.
LÆS OGSÅ: Medie: Salah-forhandlinger åbner døren for Arsenal
– Så der er stadig mere arbejde for dem at gøre med de aftaler, fortalte Romano til Caught Offside.