Salah sætter vild rekord i Liverpool-røvfuld
Liverpool havde inden kampen opbygget et fornuftigt forspring ned til de andre bejlere om titlen.
Med en sejr søndag aften mod West Ham kunne forspringet udbygges til otte point ned til Nottingham Forest på andenpladsen i tabellen.
LÆS OGSÅ: Endnu en Liverpool-stjerne vil væk
Arne Slot har nærmest ikke sat en fod forkert i den første halvdel af sæsonen, men Liverpool befandt sig i en lignende position på samme tidspunkt sidste år, så hollænderen håber, at konklusionen på denne sæson bliver anderledes.
Liverpools comebacksejr mod Leicester på Boxing Day betyder, at klubben har vundet 13 ud af de første 17 kampe i Premier League.
West Ham havde ikke tabt en kamp siden 5. december, hvor man tabte på udebane til Leicester, men det ændrede sig gevaldigt denne søndag.
De har været heldige i de seneste runder med uafgjort mod både Brighton og Southampton, men den opadgående tendens betyder, at klubben lå på en 13.-plads inden mødet med Liverpool.
Men West Hams stime af kampe uden nederlag fik en brat ende søndag, hvor Liverpool rejste fra den engelske hovedstad med en sejr på hele 5-0.
Det skulle vise sig, at gæsterne fra Beatlesbyen kom bedst fra land i opgøret. Colombianske Luis Diaz, der angiveligt gerne vil væk fra klubben, stod for åbningsmålet, der kom efter en halv times spil. Trent Alexander-Arnold spillede colombianeren, der havde fundet plads midt på banen, fri. Han forsøgte at lægge et oplæg til Curtis Jones, men bolden ramte i stedet en West Ham-spiller og dumpede så ned for Diaz, der kunne lægge bolden i mål.
Mod slutningen af første halvleg ramte den tidligere FC Nordsjælland-stjernen Mohammed Kudus stolpen for West Ham med sit vristspark et stykke uden for feltet.
I stedet var det Liverpool, der kunne straffe West Ham kort inden pausen. Et flot oplæg fra Mohamed Salah gjorde, at Cody Gakpo ganske uhindret kunne få sendt bolden i nettet.
Det skulle også vise sig at blive 3-0 inden pausefløjt. West Ham tabte bolden, da holdet forsøgte at føre bolden fremad, da Alexis Mac Allister stjal kuglen.
Jones spillede Salah fri, som lagde bolden død, og så smækkede han bolden mod det korte hjørne uden chance for Alphonse Areola i målet. Dermed skrev Salah rekord, da han nu har scoret OG lagt op til mål i otte Premier League-kampe i denne sæson. Det har ingen andre nogensinde gjort.
I begyndelsen af anden halvleg blev det til 4-0 til Liverpool, da Trent Alexander-Arnold forsøgte sig med et langskud. Det blev undervejs rettet af, ændrede retning og havnede i målet.
Liverpool spiller som et mesterhold for tiden, og i stedet for at stille sig ned for at forsvare, blev gæsterne ved med at knokle på for næste scoring.
Og der skulle falde endnu et mål i det 84. minut, hvor Liverpool bragte sig foran med 5-0, da Mohamed Salah lagde bolden til rette for Diogo Jota.
Allerede ved 5-0-scoringen kunne der anes tomme sæder på det olympiske stadion i London, og den udvikling fortsatte blot efter Jotas mål.