Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salg af stjerne kan bane vej for Toney-transfer

Af Emil Plovgaard
08.08.2024 Kl. 17:44

Ivan Toney har været genstand for intens transferspekulation denne sommer, hvor en række klubber følger med i den engelske landsholdsangribers udvikling hos Brentford.

Manchester United og West Ham har været kædet sammen med Toney, hvis kontrakt med The Bees udløber allerede næste sommer.

Læs også: United-duo kan misse City-opgør

Men det forlyder også, at Tottenham er interesseret.

Og klubben er efter sigende klar til at afskibe Richarlison, der tiltrækker sig interesse fra Al-Ahli.

Klubben fra den saudiske Pro League er ifølge talkSPORT klar med 522 millioner kroner.

Dermed kan Spurs profitere på handlen, da Richarlison blev hentet i Everton for 435 millioner kroner for to år siden. Selv skulle brasilianeren også være interesseret i et skifte til Mellemøsten.

Samtidig forlyder det, at et salg af Richarlison vil få Tottenham til at gå efter en ny angriber, hvor Toney og Bournemouths Dominic Solanke er på ønskelisten.

Brentford er under et større pres for enten at sælge eller forlænge med Toney denne sommer, mens der er en frikøbsklausul på 566 millioner kroner i Solankes kontrakt.

Med en situation som denne vil det blot være nærliggende at antage, at Toneys navn svinges rundt i rygtemøllen frem til deadline i transfervinduet, som i år er den 30. august.

Læs også: Så få ændringer har Ten Hag lavet på to år

Thomas Frank og kompagni håber dog at holde på landsholdsspilleren, som har været på kontrakt i klubben siden skiftet fra Peterborough i 2020.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce