San Marinos træner raser: "Danmark brød reglerne"
Det var en snæver sejr, Danmark tirsdag aften hev hjem mod lilleputterne fra San Marino.
Med den mindst mulige margin, fik danskerne en 2-1-sejr i hus.
Men ifølge San Marinos landstræner, Fabrizio Costantini, skete det ikke på en retfærdig måde.
Han mener nemlig, at Danmark brød fairplay-reglerne i forbindelse med målet til 2-1, hvor de danske tropper, ifølge ham, burde have sparket bolden ud, da der lå en skadet spiller på jorden.
– Det var ikke fair play. Vores spiller var nede, og danskerne blev ved med at spille. Det er jeg ikke tilfreds med.
– Vi er vant til at tabe, men ikke på den måde. Jeg er vred. Men jeg vil ønske Danmark tillykke, da holdet næsten er klar til EM, siger Constantini ifølge Ritzau.
Der er i øvrigt længe imellem, at San Marino scorer mål i betydende kampe, men det skete tirsdag aften. Læs mere her.
Læs også vores karakterbog fra opgøret, hvor flere danskere fik bundkarakter.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Højlund er forarget over gult kort: "De ville smadre mig"
2. KARAKTERBOG: Tre spillere får 1 i elendig dansk sejr
3. OFFICIELT: Juventus-spiller får lang karantæne – PL-duo risikerer også straf