Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sandro Tonali i chokskifte?

Af Emil Plovgaard
24.03.2025 Kl. 22:23

24-årige Sandro Tonali forlod AC Milan til fordel for Newcastle i sommervinduet i 2023.

Annonce

Den italienske midtbanespiller har scoret fire mål og lagt op til yderligere to mål i 47 kampe for den engelske klub.

Der er dog rygter, der sender italieneren væk fra det nordøstlige England, hvor italienske storklubber såsom Inter, Juventus og AC Milan er blandt de klubber, der viser interesse.

Endelig lykkedes det for Højlund
Endelig lykkedes det for Højlund
Unmute
 
00:00
/
01:01
LIVE

Nu kan den spanske avis Mundo Deportivo fortælle, at FC Barcelona også har den 24-årige italiener på radaren.

Ifølge forlydender har den spanske storklub fulgt Sandro Tonali gennem længere tid, og interessen daterer sig endda tilbage fra tiden før han skiftede til AC Milan, lyder det.

Selvom der er snak om et muligt skifte til sommer, virker det som ganske usandsynligt. Først og fremmest har FC Barcelona ikke de økonomiske muskler at spille med, og dernæst lader det til, at catalanerne fokuserer på at forstærke sig på andre områder end den centrale midtbanen.

FC Barcelona har også været kædet sammen med Tonalis holdkammerat, den 27-årige Bruno Guimarães.

FC Barcelona indtager i øjeblikket førstepladsen i La Liga med 60 point efter sæsonens første 27 kampe.

Klubben har spillet en kamp færre end både Real Madrid og Atlético Madrid, der følger efter på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Torsdag aften venter der et opgør for Hansi Flicks mandskab mod Osasuna, som begge mandskaber ifølge Reuters ellers har forsøgt at udskyde.

Den oprindelige kamp skulle have været spillet den 8. marts, men blev udskudt som følge af, at FC Barcelonas klublæge, Carles Minarro Garcia, pludselig døde.

FC Barcelona argumenterede for, at som minimum seks af klubbens spillere – heriblandt Raphinha og Ronald Araujo – ikke havde tid nok til at restituere efter landsholdspausen.

Osasuna appellerede, fordi klubben skulle i aktion to dage senere mod Athletic Bilbao, men det opgør er nu blevet udskudt til at finde sted den 30. marts i stedet for den 28. marts.

Sandro Tonali har kontrakt med Newcastle frem til sommeren 2028.

Han står desuden noteret for to mål i 22 A-landskampe for Italien.

Det forlyder desuden, at Paul Pogba er tæt på et sensationelt comeback.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce