Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sandro Tonali scorer helt vildt mål

Af Mikkel Wittorff Hollmann
03.04.2025 Kl. 07:55

Sandro Tonali blev kampafgørende, da Newcastle mødte Brentford onsdag aften.

Annonce

Her var det St. James’ Park, der dannede rammen om opgøret.

Længe så det ud til, at Thomas Franks mandskab kunne tage noget med fra kampen, men så ville Sandro Tonali, Newcastles italienske midtbanemotor, det anderledes.

For efter 73 minutter scorede han det, der vel bedst kan beskrives som et helt vildt mål.

Fra en noget nær umulig vinkel tordnede Tonali til bolden, og det lod til at overraske både tilskuere og Mark Flekken i Brentfords mål. I hvert fald kunne hollænderen ikke stille noget op med afslutningen, der derfor gik i mål og sendte Newcastle foran med 2-1, der også blev kampens resultat.

Du kan se Sandro Tonalis absurde scoring øverst i artiklen.

Med sejren er Newcastle fortsat at finde i den sjove ende af Premier League. Her indtager The Magpies nu tabellens femteplads.

Brentford er fortsat placeret som nummer 11 i rækken.

Det var Alexander Isak, der scorede Newcastles første mål onsdag aften, mens Brentfords udlignende scoring blev sat ind af Bryan Mbeumo på et straffespark.

Sandro Tonali kom til Newcastle fra AC Milan i 2023. Hans kontrakt på St. James’ Park løber frem til sommeren 2028.

Det er Leicester, der er Newcastles næste modstander i Premier League.

Liverpool mødte desuden Everton onsdag aften. Her der særligt én Liverpool-spiller, der hyldes efter opgøret.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce