Sandsynligheden stiger: Arsenal-stjerne kan forlade klubben til sommer
Sandsynligheden stiger for, at Granit Xhaka forlader Arsenal til sommer.
Sådan skriver talkSPORT.
Xhakas kontrakt udløber i sommeren 2024, men Arsenal vil ikke lade den schweiziske landsholdsspiller forlade klubben på en fri transfer, og det efterlader klubben med ét valg til sommer, hvis der ikke indgås en kontraktforlængelse inden da – nemlig at sælge Xhaka.
LÆS OGSÅ: Statistik afslører: De er værst til at trække tiden i Premier League
Xhaka har haft gang i en glimrende sæson, hvor han har været en af drivkrafterne bag Arsenals heroiske kamp mod Manchester City om det engelske mesterskab.
Desuden tilføjer mediet, at Xhaka og hans familie føler sig godt tilpas i Englands hovedstad, London, og at det altså derfor ikke er spilleren selv, der i første omgang presser på for et skifte.
Arsenal-manager Mikel Arteta mener, at denne sæson har været den bedste for Xhaka i Arsenal-tiden, men han vil ikke kommentere på de kontraktuelle forhold.
– Jeg kommer ikke til at besvare bestemte spørgsmål om Xhaka.
– Jeg er enormt glad for Granit, og han har en fantastisk sæson.
– Det er sandsynligvis den bedste sæson, han har haft hos klubben. Vi er meget glade for at have ham, lød det fra Arteta inden Brighton-kampen.
Xhaka skiftede til Arsenal fra Borussia Mönchengladbach i 2016, og der er rygter om, at han skal tilbage til Bundesligaen til sommer – læs mere om det her.
I alt er det blevet til 222 Premier League-kampe for schweiz-albaneren.
LÆS OGSÅ: United lurer på Chelsea-profil
LÆS OGSÅ: Manchester United har afgivet 'kolossalt' bud