Saudiarabere tæt på at købe Premier League-klub
Der er på vej til at komme flere saudiarabere ind i en ny Premier League-klub, lyder det nu.
Mediet The Athletic skriver nu, at en gruppe, som har opbakning fra saudiarabere og amerikanere, har indgået en aftale.
Læs også: Premier League-tophold vil hente Mikkel Damsgaard
Parterne er blevet enige om at købe Eagle Football ud af Crystal Palace. Det betyder, at de vil komme til at eje 45 procent af den engelske klub.
Gruppen består blandt andre af cheftræner for Dallas Mavericks, Jason Kidd. Han er med i Basketball Hall of Fame og har to OL-guldmedaljer. De får deres penge fra Mansoor og Haider Syed, som er født i Saudi Arabien.
Hos Crystal Palace er det den omdiskuterede rigmand John Textor, som er på vej ud af klubben. Allerede tilbage i foråret fortalte han, at han aktivt kiggede efter at sælge sin del af klubben.
Han havde afvist det første bud på sine ejerandele, men nu har han accepteret et bud på 1,3 milliarder kroner.
Brødrene Syed har allerede mødtes med bestyrelsen i Crystal Palace, og de har overværet en kamp. Samtidig har de også været forbi klubbens akademi.
Nu venter yderligere forhandlinger, inden gruppen i sidste ende skal godkendes af Premier League.