Schmeichel i svime: Han skal have en statue
Tyrkiet er videre til kvartfinalen efter en 2-1-sejr over Østrig denne tirsdag aften.
Merih Demiral blev kampens spiller, da den tyrkiske midtstopper scorede de to mål, der sikrede dem sejren.
Men i slutningen af kampen var det Mert Günok, der blev den store helt for Tyrkiet.
I det 94. minut fik Christoph Baumgartner en stor hovedstødschance, men østrigerens afslutning blev på mirakuløs vist reddet af Mert Günok.
Efter kampen er den danske målmandslegende Peter Schmeichel i svime over redningen.
– Åh gud. Åh gud. Den redning fra Mert Günok er turneringens bedste. Uanset hvad der sker, så kan den ikke blive slået.
– Det er ikke bare ud fra et teknisk perspektiv, men timingen. Det er i det 94. minut. De (Tyrkiet, red.) bør bygge en statue af ham og Merih, siger Peter Schmeichel til Fox Sports.
Tyrkiet skal møde Holland i kvartfinalen, men tyrkerne bliver ikke spået de store chancer for at gå videre til semifinalen.
Læs også: Ny melding om Kasper Hjulmand