Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel peger på overraskende CL-vinder

Af Morten Jørgensen
09.04.2024 Kl. 20:39

Der er otte hold tilbage i Champions League-turneringen i år, hvor Manchester City er favorit.

Sådan er det i hvert fald hos samtlige bookmakere, der står Pep Guardiolas mandskab de største chancer for at vinde trofæet med de store ører.

Herefter er Arsenal den næststørste favorit, men det er ingen af de to engelske mandskaber, som Peter Schmeichel tror mest på.

I stedet er den tidligere Manchester United-målmand kommet med et lidt overraskende valg på sin vinder af titlen.

I optakten hos CBS Sports peger han nemlig på Real Madrid til at gå hele vejen.

For at det skal ske, skal den spanske storklub først sende Manchester City ud i kvartfinalerne. Derefter venter endnu en hård modstander i semifinalerne, hvor det er enten Arsenal eller Bayern München.

I finalen vil enten Barcelona, PSG, Dortmund eller Atlético Madrid herefter være modstanderen.

Hos bookmakerne er Real Madrid den tredjestørste favorit til trofæet. Carlo Ancelottis mandskab spås dog kun omkring 14 procent chance for at vinde Champions League.

LÆS OGSÅ: Real Madrid starter med midtbanespiller i midterforsvaret

Annonce