Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel til lægetjek hos ny klub

Af Emil Plovgaard
14.07.2024 Kl. 11:55

Kasper Schmeichel er meget tæt på at have sin fremtid på plads.

Tidligere på plads forlod han den belgiske storklub Anderlecht.

Og fremover skal han efter sigende tørne ud for en anden storklub, nemlig skotske Celtic.

Her vil han gennemgå et lægetjek enten tirsdag eller onsdag, erfarer den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

37-årige Schmeichel spillede under den nuværende Celtic-boss Brendan Rodgers i deres fælles tid hos Leicester.

Han ønsker at sikre sig den danske målmand som en afløser for Joe Hart, der nu er gået på pension.

Scott Bain og Benji Siegrist er de nuværende to målmænd i Celtic-truppen, og det er ikke godt nok, mener Rodgers.

Schmeichel spillede samfulde Danmarks fire kampe ved EM-slutrunden, hvor ottendedelsfinalen blev endestationen efter et nederlag til værtslandet, Tyskland.

Det værste hold fra EM-slutrunden er netop blevet udpeget, og her blev dansker udtaget.

Schmeichel skriver – efter alt at dømme – under på en etårig kontrakt med option på yderligere et år.

Tirsdag rejser Celtic til USA, hvor man skal møde DC United, Manchester City og Chelsea i forbindelse med en træningsturné, og allerede her ønsker Rodgers at have sin trup på plads, forlyder det.

Kasper Schmeichel begyndte sin karriere hos Manchester City, hvor han efter en lang række lejeophold, skiftede til først Notts County og siden til Leeds.

Den danske veteran slog sig efterfølgende ned hos Leicester, med hvem vandt Premier League i 2016. Desuden lykkedes det også at vinde FA Cuppen og Community Shield med klubben.

I en kort periode var han endvidere kaptajn for klubben i løbet af 2021/22-sæsonen under Rodgers’ ledelse, inden han skiftede til Nice og herefter Anderlecht.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce