Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes revser Højlund & co.

Af Christian Frese
25.09.2024 Kl. 13:26

Manchester Uniteds angribere lever ikke op til den standard, som klubben kræver.

Så klar er beskeden fra klublegenden Paul Scholes.

– De har scoret fem mål, og tre af dem var mod Southampton. Det fortæller dig nok, at dine angribere bare ikke er gode nok, siger Scholes ifølge The Mirror, inden han gennemgår dem én for én.

– Alejandro Garnacho er en trussel, men han er ikke færdigudviklet, og vi har ikke den færdigudviklede spiller på nogen af angriberpositionerne, udover (Marcus) Rashford, som har haft en hård tid. Bruno Fernandes vil score mål, men de har ikke den centrale angriber (de har brug for, red.)

– Amad Diallo er lidt som Garnacho. Han er lidt bag ham, men han har potentiale. De er alle meget rå og har for meget potentiale i forreste linje. Du tænker på Rasmus Højlund sidste år. Igen, det er potentiale. Jeg ser ikke på ham og tænker: ”Wow, vi har en angriber her, 25-30 mål”. Sådan tænker jeg ikke.

– Joshua Zirkzee bringer folk ind i kampen meget mere, end Højlund gør, men er han en massiv måltrussel?

Tallene fra sidste sæson giver da også grund til bekymring for United til denne sæson. Rashford scorede syv mål i 33 kampe, Garnachi det samme i tre flere, og Højlund nåede 10 i 30.

Ingen United-spillere scorede flere end Bruno Fernandes´ 10 Premier League-mål i den seneste sæson.

– Hvis jeg er på Liverpools midtbane, tænker jeg: ”Wow, jeg har nogle ordentlige angribere, som vil vinde os fodboldkampe”. Hvis jeg er på Uniteds midtbane, ser jeg frem og tænker: ”Jeg er ikke så sikker, måske Bruno. Marcus, hvis han har selvtilliden”. Resten af dem er jeg ikke så sikker på, udtaler Scholes.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce