Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scott McTominay skaber overskrifter

Af Emil Plovgaard
20.04.2025 Kl. 22:58

Scott McTominay har gang i en forrygende sæson i Serie A.

Annonce

I denne weekend scorede han sit mål nummer 10 for Napoli, og det er hans bedste personlige sæson nogensinde.

Lørdag nettede han, da Napoli vandt med 1-0 mod Monza, og det gør, at klubben ligger á point med Inter, som søndag satte point til i 1-0-nederlaget til Bologna.

Indskiftede Giacomo Raspadori sendte bolden ind i feltet til Scott McTominay, der kunne sende bolden i mål 18 minutter før tid.

Det var en scoring, der faldt blot fem dage efter, at den 28-årige skotte scorede to gange mod Empoli, først med et langskud og siden med et velplaceret hovedstød.

Målene, der faldt imellem Romelu Lukakus ene scoring sikrede Il Partenopei sig en 3-0-sejr, og håbet om en gentagelse af 2022/23-sæsonen lever således i bedste velgående.

I sidste sæson, hvor Scott McTominay tørnede ud for Manchester United, scorede han også 10 mål i sæsonen, hvoraf syv faldt i Premier League, to i FA Cuppen og et enkelt i Champions League.

Vild debutsæson i sigte for Scott McTominay

Det er ikke sikkert, at Scott McTominay har scoret sæsonens sidste mål. Der resterer fem kampe af Serie A-sæsonen, og det kan blive den ultimative debutsæson for skotten, hvis det ender med en Scudetto-titel.

– Vi er bare nødt til at blive ved med at gøre vores arbejde; at blive ved med at vinde.

– Det handler om at nå dét niveau i hver kamp. Vi har en træner, som er meget, meget krævende, og som forventer dét fra os hver kamp. Så for os handler det om at presse Inter og se, hvad det kan føre til, fortalte den tidligere United-spiller efter sejren over Monza.

Han har i det hele taget været en åbenbaring, siden han tilsluttede sig Napoli fra Manchester United sidste sommer. Overgangssummen vurderedes dengang til at være 228 millioner kroner jævnfør oplysninger fra Transfermarkt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Scott McTominay imponerer i det engelske.
Foto: Piero CRUCIATTI / AFP

Han har fået fuld spilletid i 28 ud af 33 ligakampe i indeværende sæson, og han er en vigtig brik for napolitanernes omstillingsspil, når bolden skal bevæge sig fra forsvar til angreb.

I Napolis fem resterende ligakampe skal klubben blot møde ét hold fra den øvre halvdel, mens Inter mangler at møde tre topklubber efter søndagens nederlag til Bologna.

Samtidig har Inter Champions League-turneringen at koncentrere sig om, hvor FC Barcelona venter i de to semifinaler, mens returopgøret mod AC Milan i semifinalen af den italienske pokalturnering skal overstås i den kommende uge.

Napolis næste opgør er mod Torino næste søndag.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce