Se billedet: Her er Liverpools nye hjemmebanetrøje
Liverpool FC har netop løftet sløret for, hvilken trøje, klubben i den kommende sæson skal tørne ud i på hjemmebane.
Klubben skriver selv, at trøjen tager udgangspunkt i den ikoniske trøje fra 1973/74-sæsonen.
It’s here… and it’s beautiful.
Introducing our new 2023/24 @nikefootball home kit, inspired by the classic strip of '73/74. 😍 pic.twitter.com/4L2EgobbAm
— Liverpool FC (@LFC) May 5, 2023
Billede: Liverpoolfc.com
Klubben oplyser, at trøjen kan tilegnes til den nette sum af 75 pund. Det svarer til små 640 kroner.
73/74-sæsonen var legendariske Bill Shanklys 14. og sidste sæson i spidsen for The Reds, og det blev her til triumf i FA Cuppen.
Trøjen bliver første gang taget i brug til den sidste hjemmekamp i sæsonen mod Aston Villa 20. maj.
– Den nye hjemmebanetrøje er en klassiker. På grund af inspirationen i designet, føles den ikonisk og den er et anerkendende nik til historien af denne mægtige klub, siger Jordan Henderson til klubbens hjemmeside.
Liverpool håber, at trøjen i næste sæson bliver luftet i Champions League-regi.
Det kræver dog en stærk slutspurt, for der er fire point op til Manchester United, der aktuelt indtager fjerdepladsen. Tilmed har De Røde Djævle en ekstra kamp i hånden.