Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se målene: Chelsea og Arsenal deler i intenst topbrag

Af Emil Plovgaard
10.11.2024 Kl. 19:26

Arsenal skulle forsøge at komme tilbage på sejrens smalle sti, da de søndag gæstede Chelsea på Stamford Bridge.

I de foregående seks indbyrdes opgør havde Arsenal vundet samtlige med en målscore på 22-3, heriblandt det seneste, der endte 5-0 til The Gunners.

LÆS OGSÅ: To klubber trækker sig fra Gyökeres: To er tilbage

Det var godt nok på Emirates Stadium, men også på Stamford Bridge har Arsenal haft tur i den. Ikke siden 2018 er der blevet tabt på arenaen.

Forud for begge kampen var begge mandskaber side om side i Premier League-tabellen, hvor de begge havde skrabet 18 point sammen hver især.

Kun Manchester City og Liverpool har besejret Chelsea i indeværende sæson, så Mikel Artetas mandskab vidste, at de stod foran noget af en opgave.

Der faldt ingen scoringer i løbet af kampens første halvleg, hvor Kai Havertz dog godt nok fik underkendt et mål af VAR som følge af offside.

25-årige Havertz tilbragte tre år på Stamford Bridge i perioden fra 2020 til 2023, og han tyssede på sin tidligere klubs tilhængere, da han scorede forgæves. Noget, der vakte stor harme.

Det var Arsenal, der bragte sig foran – på legitim vis – efter 60 minutters spil, hvor Gabriel Martinelli udnyttede et glimrende oplæg fra norske Martin Ødegaard.

Føringen holdt dog ikke længe, for i det 70. minut nettede Pedro Neto for første gang i Premier League i sin Chelsea-karriere.

Mod slutningen af kampen misbrugte gæsternes Leandro Trossard en gigantisk chance, der kunne have sendt klubben foran for anden gang i kampen.

Herunder kan du se scoringerne:

0-1: Gabriel Martinelli, 60. minut

1-1: Pedro Neto, 70. minut

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce