Se tallene: Så vild var Alissons præstation
Alissons præstation i Liverpools mål onsdag aften var imponerende.
Den brasilianske keeper fandt således den ene sensationelle redning frem efter den anden, og så endte det hele med en sejr til The Reds efter Harvey Elliots sene scoring.
Dermed har Liverpool fået et aldeles fremragende udgangspunkt forud for det returopgør, der venter på Anfield i næste uge.
Men hvor vild var Alissons præstation egenlig?
Det er der nu kommet tal, der ret tydeligt viser.
Tal, som statistikmediet Squawka har delt.
Her fremgår det, at Alisson lavede hele ni redninger i kampen på Parc des Princes.
Dermed forhindrede han scoringer fra et Paris Saint-Germain-hold, der ellers havde scoret vanvittige 40 mål i deres 10 seneste kampe op til onsdagens opgør.
Ydermere betyder præstationen, at Alisson nu har flere “clean sheets” for Liverpool i Champions League end nogen anden keeper.
Han overgår nemlig den rekord, som spanske Pepe Reina havde indtil onsdag, oplyser Squawka.
Læs også: Nu tilbyder de kæmpe kontrakt til Joshua Kimmich
Alisson kom til Liverpool fra AS Roma tilbage i 2018. Hans kontrakt med The Reds løber frem til sommeren 2027.
Liverpool skal i aktion igen i weekenden. Her gælder det bundproppen Southampton, der gæster Anfield i Premier League-regi.