Seks spillere i karantænefare: Riemer ved, hvem han vil indkalde
Seks af de spillere, som Brian Riemer har udtaget til Danmarks møde med Spanien fredag, risikerer at komme i karantæne inden modstanderen på mandag hedder Serbien.
Derfor kan det blive relevant at indkalde nye spillere i dagene mellem de to kampe.
Det blev Brian Riemer da også spurgt til på torsdagens pressekonference.
Læs også: Spanien melder kæmpeprofil klar til Danmark-kamp
Her anerkendte den nye landstræner, at det er noget, han kan blive nødt til at forholde sig til. Han ved også, hvem han vil indkalde i tilfælde af karantæner, fortalte han.
– Selvfølgelig har jeg gjort mig tanker om, hvad der skal ske, hvis nogen får karantæne. Jeg er velforberedt. Alt efter hvem og hvilken position, der bliver ramt, så har vi en liste over, hvem der kan komme i spil til kampen mod Serbien, lød det fra Brian Riemer ifølge Tipsbladet.
Danmark har hentet syv point indtil videre i Nations League. Spanien topper puljen med ti point. Serbien og Schweiz har henholdsvis fire og et point.
Læs også: Ærlig spansk landstræner: Kender ikke Riemer
De seks spillere, der risikerer at komme i karantæne, hvis de får en advarsel i mødet med Spanien, er Joachim Andersen, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard, Alexander Bah, Albert Grønbæk og Pierre-Emile Højbjerg.