Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks spillere på listen: United vil lukke 480 millioner-handel

Af Jeppe Augustsen
21.05.2024 Kl. 19:41

Manchester United går en vigtig sommer i møde, hvor De Røde Djævle skal forsøge at ramme plet på transfermarkedet.

Om det bliver med Erik ten Hag i spidsen vides ikke.

Mens der er uvished omkring hollænderens situation, er der gang i transferspekulationerne omkring spillerne i truppen.

Flere spillere forventes at blive hentet til Old Trafford, og derfor skal der også ryddes godt ud.

Ifølge Daily Mail er der flere positioner, som den nye sportslige ledelse vil have styrket, hvor nogle positioner er vigtigere end andre.

Her beretter den engelske avis, at forsvaret har den højeste prioritet, hvor der er fire centrale midtstoppere på ønskelisten.

De Røde Djævle vil forsøge at hente Jarrad Branthwaite for omkring 480 millioner kroner, men kan det ikke lykkes vil de rette fokus mod Marc Guehi fra Crystal Palace.

Manchester United vil gerne hente to midtstoppere, hvor det kun kan blive den ene af de to ovenstående. Udover dem har de også Jean-Clair Todibo fra OGC Nice og Tosin Adarabioyo fra Fulham på radaren.

Sidstnævnte er især attraktiv, da han har kontraktudløb med Fulham i næste måned, men han er også på radaren hos Chelsea og Tottenham.

Dernæst beretter avisen, at en defensiv midtbanespiller er prioriteten, hvorefter de også gerne vil hente forstærkninger til offensiven.

Her kan man blandt andet finde Michael Olise fra Crystal Palace og Benjamin Sesko fra RB Leipzig på ønskelisten.

Interessen i Michael Olise er også blevet bekræftet af Fabrizio Romano.

Læs også: Frank eller Kompany? Han er nu favorit til at afløse Tuchel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce