Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks trænerfyringer i denne Premier League-sæson: Hvad er rekorden?

Af Alexander Walther Petersen
15.01.2025 Kl. 07:25
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Indtil videre har der været seks trænerfyringer i den igangværende Premier League-sæson, men hvilken sæson holder egentlig rekorden for flest trænerfyringer siden etableringen af ligaen i 1992?

Det kan du blive meget klogere på herunder.

Premier League blev etableret tilbage i 1992, hvor Manchester United blev det første hold, der kunne løfte trofæet i maj 1993.

Igennem årene fra 1992-2023 har i alt 202 trænerfyringer været effektueret og med de seks fyresedler fra denne sæson, lander vi på 208 samlet set.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank hylder én bestemt ting

I indeværende sæson var det hollandske Erik ten Hag, der var den første cheftræner til at få stukket en fyreseddel i hånden. Det skete den 28. oktober sidste år. Han er blevet afløst af Ruben Amorim.

Den 24. november fik Steve Cooper sparket i Leicester, hvor den tidligere United-legende Ruud van Nistelrooy tog over. Hollænderen havde netop vikarieret på Old Trafford, indtil man fandt den portugisiske cheftræner-erstatning.

Midt i december, nærmere betegnet den 15. december, røg både Southamptons Russell Martin og Wolverhamptons Gary O’Neil i svinget. De blev erstattet af henholdsvis kroatiske Ivan Juric og portugisiske Vitor Pereira.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo har fremtiden på plads

I år er hele to Premier League-managere ligeledes sendt for porten. Det drejer sig om spanske Julen Lopetegui, der blev fyret den 8. januar i West Ham og erstattet af Graham Potter. Dagen efter fik Sean Dyche så en fyreseddel af den nye ledelse i Everton, hvor David Moyes gjorde comeback.

Desuden er samtlige trænerfyringer faldet til klubber uden for top 10 af Premier League.

José Mourinho må se sig afvist af en spiller, der har kurs mod Premier League.
José Mourinho har været Premier League-træner i flere ombæringer. Den største succes har været i Chelsea, mens han også har stået på sidelinjen for Manchester United og Tottenham. Foto: IMAGO

Rekordsæson for flest trænerfyringer

Sæsonen med flest fyringer i den tid, ligaen har heddet Premier League, er sæsonen 2022/23. Her fik hele 12 cheftrænere besked om at forlade deres post. Du kan se de involverede cheftrænere herunder:

2022
Scott Parker: Bournemouth
Thomas Tuchel: Chelsea
Bruno Lage: Wolves
Steven Gerrard: Aston Villa
Ralph Hasenhuttl: Southampton

2023
Frank Lampard: Everton
Jesse Marsch: Leeds
Nathan Jones: Southampton
Patrick Vieira: Crystal Palace
Antonio Conte: Tottenham Hotspur
Brendan Rodgers: Leicester City
Graham Potter: Chelsea

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce